Rapporter om kopivarer og online krænkelser

Her er links til dokumention omkring omfanget og konsekvenserne af piratkopiering

De skadelige konsekvenser af kopivarer og online krænkelser omfatter bl.a.:

Som eksemplerne viser, er kopiering langt fra en ”offerløs” kriminalitet. Kriminaliteten er tværtimod stærkt samfundsskadelig for et videnssamfund som det danske. De skadelige konsekvenser rammer dermed os alle – også selvom vi ikke selv har pådraget os fysiske skader fra forfalskede produkter.

De skadelige konsekvenser er veldokumenterede i en række rapporter, og handlen med kopivarer har et kæmpemæssigt omfang. Dokumentationen herfor kan bl.a. findes i de nedennævnte rapporter.

Synteserapport fra EUIPO (juni 2018)
Nye tal fra EUIPO viser, at handlen med kopivarer betyder, at 13 forskellige sektorer årligt mister 6 pct. af det direkte salg i Danmark. Det svarer til 8,6 mia. kr. i tabt salg for virksomhederne og 5000 tabte arbejdspladser i Danmark. I hele EU betyder handlen med kopivarer 435.000 tabte arbejdspladser og tabt salg for virksomhederne på årligt 439,6 mia. kr. inden for 13 forskellige sektorer.

De nye tal indgår i en sammenfatning af en række forskellige rapporter, der er udarbejdet af EUIPO over de seneste fem år. De 13 sektorer, der er undersøgt i rapporten, er: Kosmetik og personlig pleje, beklædning, fodtøj og tilbehør, sportsvarer, legetøj og spil, smykker og ure, håndtasker og kufferter, indspillet musik, spiritus og vin, lægemidler, pesticider, smartphones, batterier og dæk.

Hele rapporten på engelsk, sammenfatning på dansk samt infografik er tilgængelig her.

I forbindelse med offentliggørelse af rapporten udsendte Erhvervsministeriet en pressemeddelelse, som kan læses her.

OECD og EUIPO's rapport om de økonomiske konsekvenser af handlen med kopivarer (april 2016). Rapporten konkluderer, at den internationale handel med kopivarer udgjorde op til 2,5% af verdenshandlen i 2013 eller svarende til op til USD 461 milliarder. Rapporten konkluderer også, at op til 5% af de varer, som importeres til EU, er kopivarer. Det svarer til op til USD 116 milliarder. Link til OECD's pressemeddelelse og hele rapporten.

Til sammenligning kan OECD's tidligere rapport om emnet, fra 2008/2009, findes her.

2017 Situation Report on counterfeiting and piracy in the European Union. Rapporten er udgivet af Europol og EUIPO i fællesskab i 2017. Rapporten fremhæver, at handlen med kopivarer i vidt omfang sker i form af organiseret kriminalitet. Rapporten fremhæver også sammenhængen mellem handlen med kopivarer og andre former for organiseret kriminalitet som fx handel med narkotika og andre ulovlige varer, handel med mennesker, skatteunddragelse, dokumentfalsk og korruption.

Rapporten konkluderer bl.a., at Kina fortsat er den største producent af kopivarer. Rapporten beskriver også, hvordan de kriminelle opererer, handelsruter og hvordan kopivarerne kommer ind i forsyningskæden mm.

Rapporten konkluderer også, at der sker kopiering af næsten alle typer af varer, og at kopivarerne i stigende grad også udgør dagligdags varer som fx kosmetik, shampoo, tandpasta, legetøj, medicin, fødevarer, drikkevarer.  Der ses også ofte kopivarer i form af kuglelejer, elektroniske chips og mekaniske dele/reservedele.

Rapporten peger på, at der er behov for samarbejde mellem alle interessenter og aktører for at bekæmpe IPR-kriminaliteten.

Se rapporten her.

Se sammenfatningen på dansk her.

 

Mapping the Real Routes of Trade in Fake Goods. Rapporten er udgivet af OECD og EUIPO i fællesskab i juni 2017. Rapporten kortlægger kopisternes handelsruter indenfor 10 hovedsektorer, hvor der sker omfattende handel med kopivarer. Tilsammen udgør disse sektorer mere end halvdelen af den estimerede handel med kopivarer på verdensplan.

Rapporten konkluderer bl.a., at handlen med kopivarer sker gennem komplekse handelsruter. Transitpunkterne bruges bl.a. til i) dokumentforfalskning, som camouflerer oprindelseslandet, ii) etablering af distributionscentre og iii) ompakning/nye etiketter.

Se hele rapporten her.

 

EUROPOLs flagskibsrapport (SOCTA) om bekæmpelse af alvorlig og organiseret kriminalitet. I den seneste SOCTA rapport fra 2017 anbefaler Europol bl.a., at der sættes fokus på at bekæmpe e-handel med ulovlige varer og serviceydelser – herunder kopivarer. Europol konkluderer i rapporten, at der foregår en udbredt handel med kopivarer i EU. Europol konkluderer også, at handlen med kopivarer i stigende omfang involverer organiserede kriminelle netværk, og at de handler med en bred vifte af kopi-produkter  -  herunder bl.a. fødevarer, drikkevarer, pesticider og lægemidler.

Europol konkluderer, at kopiprodukterne indebærer alvorlige sundheds- og sikkerhedsmæssige farer for forbrugerne. Europol fremhæver samtidig, at handlen med kopivarer skader de lovlydige virksomheder, som mister salg og indtjening. Det mindsker incitamentet til investering i forskning, udvikling og innovation. Endelig koster handlen med kopivarer også mistede skatteindtægter for myndighederne.

Ifølge rapporten er de kriminelle er i stand til at producere store mængder af kopivarer med minimale investeringer, og de benytter herefter online platforme til let og effektivt at markedsføre kopivarerne internationalt. De kriminelle bruger også sociale medier til markedsføringen og til at styre potentielle købere videre til deres online salgs-platforme. Rapporten beskriver også sammenhængene mellem organiseret kriminalitet og terror.

 

Europa-Kommissionens statistik over toldmyndighedernes tilbageholdelser af kopivarer. Europa-Kommissionen offentliggør hvert år statikker over toldmyndighederne tilbageholdelser af kopivarer i medfør af toldsforordningen (608/2013). De senste statistikker vedrører 2016 og kan sammen med Kommissionens pressemeddelelse findes via dette link til Kommissionens hjemmeside.

I alt blev mere end 41 millioner produkter tilbageholdt på EU’s ydre grænse på grund af mistanke om IPR-krænkelser. De tilbageholdte varer opgøres til en værdi på mere end EUR 670 millioner (dvs. mere end 5 milliarder danske kroner). Dagligdags produkter, som kan være farlige for forbrugernes sundhed og sikkerhed – som fx fødevarer, drikkevarer, medicin, legetøj og elektriske produkter – udgjorde mere end 1/3 af de tilbageholdte varer.

Cigaretter er stadig den hyppigst forfalskede produktkategori med 24% af det samlede antal tilbageholdte kopivarer. Herefter kommer legetøj med 17%, efterfulgt af fødevarer (13%) og emballage (12%). På EU-plan er der sket en stigning på 2% i antallet af tilbageholdte produkter sammenlignet med tallene for 2015.

Kina er fortsat det hyppigste oprindelsesland for de tilbageholdte produkter (80%). En stor del af de tilbageholdte cigaretter kom fra Vietnam og Pakistan, mens Singapore var det hyppigste oprindelsesland for forfalsket alkohol. For beklædnings accessories var det hyppigste oprindelsesland Iran, mens Hong Kong toppede listen inden for forfalskede mobiltelefoner, og Indien toppede listen inden for forfalsket medicin. I 82% af sagerne blev de tilbageholdte varer destrueret, mens der i 8% af sagerne blev anlagt sag ved domstolene for at fastslå krænkelsen eller sagen indgik i en straffesag.

Tallene for de enkelte landes tilbageholdelser – herunder de danske toldmyndigheders – kan findes på side 17 i rapporten. Den store stigning i antallet af sager hos SKAT må ses i sammenhæng med den øgede internethandel. Det ses også, at antallet af tilbageholdte artikler hos SKAT er steget eksplosivt. Årsagen hertil findes i en enkelt sag, hvor antallet af artikler udgjorde 1.000.000 stk. Generelt er antallet af artikler fordoblet.


Rapport om betydningen af IPR for virksomhedernes økonomiske resultater udarbejdet af Observatoriet. Rapporten er fra juni 2015 og konkluderer, at virksomheder der ejer IP-rettigheder generelt har:

- 29 % højere indtjening pr. medarbejder

- ca. 6 gange så mange ansatte

- op til 20 % højere lønninger

…ift. virksomheder, der ikke ejer IP-rettigheder.

Rapporten er udarbejdet af The European Observatory on Infringements of Intellectual Property Rights.

Undersøgelsen er baseret på officielle økonomiske data for mere end 2,3 millioner europæiske virksomheder. Undersøgelsen omfatter patenter, varemærker og design-rettigheder på både nationalt og EU-plan.

Rapporten har titlen ”Intellectual property rights and firm performance in Europe: an economic analysis” og kan læses her på Observatoriets hjemmeside.

 

Undersøgelse af de IPR-intensive industriers betydning for EU's økonomi. Dette er EUIPO og EPO's anden undersøgelse af betydningen af IPR for den europæiske økonomi målt i BNP, beskæftigelse, lønninger og handel.

Konklusionen på undersøgelsen er, at mere end 42 % af den samlede økonomiske aktivitet i EU (ca. 5,7 bio. EUR årligt) genereres af IPR-intensive sektorer, og ca. 38 % af al beskæftigelse i EU (82 mio. jobs) stammer fra sektorer, hvis brug af IP-rettigheder ligger over gennemsnittet. Rapporten konkluderer også, at gennemsnitslønnen i IPR-intensive sektorer er mere end 46 % højere end i den øvrige økonomi.

De IPR-intensive sektorer har samtidig vist sig at være mere modstandsdygtige over for den økonomiske krise. En sammenligning af resultaterne af denne undersøgelse (der dækker perioden 2011-2013) med resultaterne af den tidligere udgave (der dækkede perioden 2008-2010) afslører, at de IPR-intensive sektorers bidrag til EU's økonomi er steget en smule.

Rapporten indeholder også landespecifikke tal (side 80 ff). Det fremgår her, at de IPR-intensive sektorers bidrag til BNP og beskæftigelse generelt er højere i Danmark end EU-gennemsnittet – det gælder både inden for patent, varemærke, design og ophavsrets-intensive sektorer. Se infografik, pressemeddelelsen, rapportens hovedkonklusioner og hele rapporten her (nederst).

Pressemeddelse og infografik fra Observatoriets jule-oplysningskampagne 2016 om rapporterne.

 

EUIPO's rapporter om mistet fortjeneste og arbejdspladser i EU. The European Observatory on Infringements of Intellectual Property Rights arbejder på udgivelsen af i alt 12 rapporter om den samfundsøkonomiske betydning af piratkopiering og varemærkeforfalskning i EU - herunder mistede indtægter for virksomhederne og mistede arbejdspladser. Rapporterne vil dække forskellige sektorer. Det er hensigten, at rapporterne tilsammen skal vise de samlede samfundsøkonomiske konsekvenser af piratkopiering og varemærkeforfalskning i EU. Se de hidtil trykte rapporter og læs mere om projektet her.

 

Tidligere domænenavne opkøbes og bruges til varemærke-krænkende webshops. Rapporten er udgivet af EUIPO i oktober 2017. Rapporten viser, at domænenavne, som bliver ledige til genregistrering, i stor stil opkøbes og bruges til at tiltrække trafik til nye internetbutikker, som mistænkes for at være varemærke-krænkende. Analysen tyder på, at hvad der på overfladen ligner tusindvis af internetbutikker uden tilknytning til hinanden sandsynligvis er en eller nogle få virksomheder, som markedsfører varer, som mistænkes for at være varemærke-krænkende, til de europæiske forbrugere. Se EUIPO’s resumé på dansk af hovedkonklusionerne her. Læs hele rapporten her.

 

EUIPO rapport om forretningsmodeller for online IPR-krænkelser (juli 2016) . Rapporten giver et overblik over de forskellige forretningsmodeller for online IPR-krænkelser, hvordan de fungerer, hvordan de genererer profit, hvilken type indhold de leverer og hvor stort kundegrundlaget er. Rapporten bidrager herigennem til at identificere og forstå, hvilke typer af tiltag, der er nødvendige for at bekæmpe de omfangsrige online IPR-krænkelser. Rapporten giver et bredt overblik over forretningsmodellerne på tværs af sektorer og er dermed den første af sin art. Link til rapporten Link til webinar

 

EUIPO undersøgelse af EU-borgernes syn på IPR. Rapporten indeholder også landespecifikke tal (s. 118-21 for DK). Rapporten bygger bl.a. på 26.555 interviews fortaget i de 28 EU-medlemsstater med borgere i alderen fra 15 år og opefter. Rapporten sammenligner undersøgelsen i 2016 med den tidligere undersøgelse fra 2013.

 

EUIPO rapport om reklame-indtægter fra IPR-krænkende hjemmesider (januar 2016).
Rapporten undersøger, hvordan hjemmesider med IPR-krænkende indhold tjener penge via reklamer på de ulovlige hjemmesider. Rapporten kan herigennem bidrage til udviklingen af strategiske løsninger til bekæmpelse af piratkopiering og varemærkeforfalskning. Link til rapporten

 

EUIPO's rapport om unges køb af kopivarer og brug af ulovligt indhold på internettet ("Intellectual Property and Yourth – Scoreboard 2016"). Rapporten undersøger vanerne ift. vanerne ift. piratkopiering og varemærkeforfalskning for unge mellem 15-24 år i alle 28 EU-medlemsstater.  Rapporten konkluderer bl.a., at 10% af de unge i Danmark bevidst har købt fysiske kopivarer via internettet, og at 26% af de unge bevidst har benyttet ulovligt online indhold inden for det seneste år. På europæisk plan er tallene hhv. 12% og 25%. I tillæg til en grundig undersøgelse af de unges adfærd, undersøger rapporten også, hvilke budskaber ift. bekæmpelse af piratkopiering og varemærkeforfalskning, som de unge er mest modtagelige over for.

Rapporten er den første af sin art i EU og bygger på omfattende kvalitative og kvantitative undersøgelser i alle 28 EU-medlemslande.

Tal og grafer vedr. Danmark findes på side 205 i rapporten.

Der er link til pressemeddelelsen og hele rapporten herfra.

 

SME Scoreboard 2016 Rapporten er udgivet af EUIPO og bygger på en undersøgelse af brugen af IPR blandt 9.000 små- og mellemstore virksomheder i EU. Undersøgelsen angår bl.a. om/hvorfor de registrerer IPR - og hvilke udfordringer virksomhederne møder, hvis de ikke registrerer IPR.

 

EUIPO's rapport om hvor store beløb virksomhederne bruger på at håndhæve deres IP-rettigheder. Undersøgelsen indeholder også tal for danske virksomheder. Undersøgelsen viser, at det afhænger af virksomhedernes størrelse, hvor store beløb de bruger på at opdage og håndtere IPR-krænkelser. Omkostningerne omfatter bl.a.:

Undersøgelsen viser, at:

Rapporten viser også, at byrden er forholdsvis tungere for små virksomheder med mindre end 50 ansatte. Rapporten nævner som eksempel en virksomhed med 25 ansatte, hvor omkostningerne til IPR-håndhævelse vil være på 83.000 euro årligt  - eller svarende til 2 årsværk eller næsten 10 pct. af de samlede lønudgifter i virksomheden.

Rapporten understøtter resultaterne i Observatoriets SME-scoreboard undersøgelse fra 2016, som viste, at udgifter til beskyttelse og håndhævelse af IP-rettigheder er en væsentlig barriere for, at de små- og mellemstore virksomheder bruger IPR.

 

BASCAP-rapport om at IPR-kriminalitet koster tabte arbejdspladser og indtjening. BASCAP (Business Action to Stop Counterfeiting and Piracy), er etableret af International Chamber of Commerce (ICC). BASCAP publicerede i februar 2011 en rapport om omfanget og konsekvenserne af piratkopiering og varemærkeforfalskning.

Rapporten estimerer bl.a., at værdien af piratkopierede og varemærkeforfalskede varer i 2015 kan være helt op til 1,7 billioner US $ på globalt plan. Rapporten estimerer også, at IPR-kriminalitet hvert år resulterer i omkring 2,5 millioner mistede arbejdspladser.

Rapporten kan findes via dette link.

 

UNIFAB-rapport om sammenhængen mellem piratkopiering og varemærkeforfalskning og terrorisme (fra 2016). UNIFAB (The Union des Fabricants) tæller mere end 200 medlemmer inden for alle forretningssektorer. UNIFAB er udpeget af den franske statsminister til at repræsentere den private sektor i det franske tvær-ministerielle samarbejde til bekæmpelse af piratkopiering og varemærkeforfalskning.

UNIFAB konkluderer i rapporten, at sammenhængen mellem piratkopiering/varemærkeforfalskning og organiseret kriminalitet og terrorisme er veldokumenteret. Rapporten indeholder en lang række konkrete eksempler på, at handlen med kopivarer i vidt omfang involverer større kriminelle netværk og direkte er med til at finansiere terror-grupper.

Rapporten påpeger også, at forbrugerne ikke altid kender til farerne ved kopivarer, men kan betragte dem som harmløse. Rapporten påpeger her en diskrepans i forhold til de fund som rettigshavere og håndhævelsesmyndighederne gør i praksis.

Rapporten indeholder afslutningsvist 10 anbefalinger til en mere effektiv bekæmpelse af piratkopiering og varemærkeforfalskning.

Rapporten med titlen "Counterfeting and Terrorism" er tilgængelig på UNIFAB’s hjemmeside.

 

EUIPO rapport om malware på websteder, som mistænkes for at krænke ophavsrettigheder (september 2018).
Undersøgelsen giver et overblik over de seneste eksempler på malware og potentielt uønskede programmer, der findes på websteder og mobilapplikationer, der mistænkes for at krænke ophavsrettigheder. Nogle programmer anvender vildledende metoder til at narre slutbrugere til at videregive deres følsomme personoplysninger eller betalingskortoplysninger. Desuden kan oplysninger om selve computeren blive lækket til andre parter uden udtrykkeligt samtykke fra brugeren.

Dansk resumé af undersøgelsen findes her.

Hele undersøgelsen på engelsk findes her.

 

EUIPO undersøgelse om lovgivningsforanstaltninger ift. IPR-krænkelser online (september 2018).
Rapporten undersøger, om og i hvilket omfang en række konkrete lovgivningsforanstaltninger, der kan anvendes til at forebygge eller bekæmpe IPR-krænkelser online, er til rådighed i medlemsstaterne. Undersøgelsen fokuserer fx på muligheden for at kræve, at en online-serviceudbyder afslører identiteten på en kunde, der mistænkes for IPR-krænkelser. Undersøgelsen fokuserer desuden på muligheden for at anvende den europæiske efterforskningskendelse ift. IPR-krænkelser.

Dansk resumé af undersøgelsen findes her.

Hele undersøgelsen på engelsk findes her.

 

Hvorfor eksporterer lande forfalskede varer?
Denne rapport fra EUIPO og OECD søger at besvare spørgsmålet om, hvorfor nogle økonomier er mere involveret i handel med forfalskede varer end andre.

EUIPO og OECD skriver om den nye rapport, at forfalskede og piratkopierede produkter stammer fra stort set alle økonomier på alle kontinenter, selvom mellemindkomst og økonomier i vækst tenderer til at være relativt fremtrædende spillere.

Rapporten viser, at styring af landet, produktionsfaciliteter, eksistensen af frihandelszoner samt den måde hvorpå handelspolitikken er implementeret, er alle faktorer, der påvirker en økonomis tilbøjelighed til at handle med forfalskede varer.

Brochure om rapporten

Hele rapporten

 

Rapport om sammenhængen mellem Frihandelszoner og kopivarer. Rapporten er udgivet i fællesskab af OECD og EUIPO i marts 2018. Rapporten viser, at oprettelsen af en ekstra frihandelszone inden for en økonomi vil føre til en stigning i værdien af kopivarer eksporteret fra dette land med gennemsnitlig 5,9 %. Rapporten bekræfter dermed forbindelsen mellem frihandelszoner og handlen med kopivarer.

Resumé af rapporten på dansk

Se hele rapporten her.

 

FN rapport har kortlagt omfanget og truslerne ved piratkopiering på globalt plan. The United Nations Interregional Crime and Justice Research Institute (UNICRI) præsenterede den 14. december 2007 en omfattende rapport om de globale trusler ved piratkopiering "Counterfeiting: a global spread, a global threat". Rapporten beskæftiger sig bl.a. med forbindelsen mellem piratkopiering og organiseret kriminalitet. UNICRI udgav i 2011 en kort opdatering til rapporten. Fra oktober 2008 har UNICRI i samarbejde med Max Planck Instituttet startet udsendelse af magasinet F3 Fredom From Fear. Magasinet har forskellige former for organiseret kriminalitet som emne, herunder piratkopiering og varemærkeforfalskning. Magasinet kan findes via dette link.

 

Europarådets rapporter om organiseret kriminalitet. Europarådet har udarbejdet en række rapporter om status for organiseret kriminalitet i de 47 medlemslande. I den seneste rapport, der vedrører 2005, er sammenhængen mellem organiseret kriminalitet og piratkopiering beskrevet.

 

Den globale sundhedstrussel fra forfalskede lægemidler er beskrevet af en taskforce nedsat af FN's verdenssundhedsorganisation (WHO). FN's verdenssundhedsorganisation, WHO, har nedsat taskforcen "International Medical Products Anti-Counterfeiting Taskforce" (IMPACT) til bekæmpelse af forfalskede lægemidler. Taskforcen udgav i maj 2008 den tankevækkende publikation "Counterfeit Drugs Kill!".

Der findes ikke præcise tal for omfanget af forfalskede lægemidler. Rapporten estimerer dog bl.a., at der i mange lande i Afrika, og dele af Asien og Sydamerika, er områder, hvor mere end 30 % af de lægemidler, som udbydes til salg, kan være forfalskede. Rapporten estimerer også, at lægemidler købt via internettet, fra illegale hjemmesider, som skjuler virksomhedens fysiske adresse, er forfalskede i mere end 50 % af tilfældende.

Der er mere information om IMPACT på WHO's hjemmeside.

WHO har også en beskrivelse af den globale trussel fra forfalskede lægemidler i et factsheet på hjemmesiden. Her fremgår det bl.a. at:

 

"Innovation og Forskning 2016 " udgivet af Danmarks Statistik Ifølge rapporten har 1/4 af de af adspurgte virksomheder med IP-rettigheder oplevet piratkopiering inde for de seneste 5 år.

 

Danmarks Statistik dokumenter i publikationen "Innovation og forskning 2014", at IPR-aktive virksomheder klarer sig bedst. Danske virksomheder med IP-rettigheder (patenter, varemærker, design og brugsmodeller) klarer sig generelt set bedre end gennemsnittet af danske virksomheder, når det kommer til at skabe flere arbejdspladser, større omsætning og øge eksporten. Det dokumenterer Danmarks Statistik i publikationen "Innovation og forskning 2014", som kan findes her.

Danske virksomheder, som beskytter deres IPR (og dermed er IPR-aktive), har fra 2006 til 2012 haft en vækst i beskæftigelsen på tre procent, mens danske virksomheder under et i samme periode har oplevet et fald på seks procent i beskæftigelsen. Også ift. omsætning og eksport har IPR-aktive virksomheder oplevet en større stigning end virksomheder generelt i perioden 2006-2012: Omsætningen hos de IPR-aktive er steget med 28 pct., hvilket er dobbelt så meget som virksomheder generelt. Eksporten hos de IPR-aktive virksomheder er steget med 32 pct., hvilket betyder, at de IPR-aktive virksomheder nu tegner sig for 58 pct. af den samlede danske eksport. Det er en stigning på fire pct. fra 2006.

Det er anden gang, at Danmarks Statistik laver denne type undersøgelse af sammenhængen mellem IPR-aktivitet og økonomiske præstationer. Undersøgelserne viser, at der statistisk set, er en klar positiv sammenhæng mellem brugen af IP-rettigheder til at beskytte viden og forretning og hvor godt virksomhederne præsterer.

Publikationen indeholder også en række andre tal om virksomhedernes brug af IPR, herunder IPR-aktiviteten, handel med IPR, piratkopiering m.v. Tallene for IPR kan findes i kapitel 9.

 

Danmarks Statistik dokumenterer i publikationen "Innovation og forskning 2013", at IPR-aktive virksomheder klarer sig bedst. Danske virksomheder, der beskytter deres viden gennem IPR såsom patenter, varemærker, design og brugsmodeller, klarer sig bedre end danske virksomheder generelt, når det kommer til at skabe flere arbejdspladser, større omsætning og øge eksporten. Det dokumenterer Danmarks Statistik i denne publikation.


Danske IPR- virksomheder har i perioden 2005 til 2011 haft en vækst i beskæftigelsen på fem procent, mens danske virksomheder under et i samme periode har oplevet et fald på tre procent i arbejdsstyrken. 

De små og mellemstore IPR-virksomheder har oplevet en særlig stor stigning. For virksomheder med 10-19 ansatte er beskæftigelsen steget med 6 pct. mod et 8 pct. fald for virksomheder under et. For IPR-virksomheder med 20-49 ansatte er beskæftigelsen steget med hele 13 pct. mod et fald på 6 pct. for alle virksomheder. 

Også ift. omsætning, eksport og værditilvækst har IPR-aktive virksomheder i perioden fra 2005 til 2011 oplevet en større stigning end virksomheder generelt. Mens værditilvæksten generelt har været på 18 procent, har de IPR-aktive virksomheder sikret sig en 38 procent stigning. Omsætningen er steget 23 procent generelt og hele 37 procent blandt IPR-aktive virksomheder, og endelig er eksporten generelt steget 40 procent, mens de IPR-aktive virksomheder har haft en fremgang på 51 procent, viser de nye tal fra Danmarks Statistik. 

Tallene viser, at virksomheder der aktivt bruger IP-rettigheder til at beskytte deres forretning samt forskning- og udviklingsresultater også kan se det på bundlinjen. 

Publikationen indeholder også en række andre tal om virksomhedernes brug af IPR, herunder IP-aktiviteten, handel med IPR, piratkopiering m.v. 

Du kan finde publikationen her. Tallene for IPR kan findes i kapitel 9.

 

Danmarks Statistik har udgivet publikationenen "Innovation og forskning 2012". Publikationen udkom den 17. december 2012 og indeholder et kapitel om virksomhedernes brug af IPR og forekomsten af piratkopiering.

Publikationen indeholder bl.a. en opgørelse over de IPR-aktive virksomheders erfaring med piratkopiering. Blandt de IPR-aktive virksomheder oplever knap en tredjedel af virksomhederne, at deres IP-rettighed indenfor de sidste fem år er blevet udsat for piratkopiering. Hele publikationen kan findes hér (IPR-statistikkerne findes under kapitel 5 på side 77)

 

Publikation fra Danmarks Statistik. Danmarks Statistik påviste i publikationen "Handel med patenter og andre IP-rettigheder 2007 (tillæg)", at piratkopiering især er en trussel for medico-/sundhedsområdet. Publikationen viste, at næsten hver femte medicinalvirksomhed mv. har været udsat for piratkopiering inden for de seneste fem år. Inden for møbler/beklædning og energi/miljø har hver tiende virksomhed været ramt af piratkopiering. Generelt har hver tyvende danske virksomhed har været udsat for piratkopiering. Tallene fra Danmarks Statistik dækker virksomheder med mindst ti ansatte.


FAQ

Er du i tvivl om, hvad du må og ikke må?

Find svar på dine spørgsmål her

Cases

Hvad er konsekvenserne af at handle med kopivarer?

Læs eksempler på tidligere sager her