DOMSSAMLING

Her kan du finde strafferetlige domme om IPR-krænkelser.

 

LINK TIL DOMSSAMLINGEN

 

Det er hensigten at domssamlingen skal omfatte samtlige strafferetlige domme afsagt efter den 1. august 2013. Forud for denne dato er kun udvalgte domme medtaget.

Dommene er modtaget fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, som ifølge Rigsadvokatmeddelelse 5/2010 bør modtage orientering fra politikredsene om samtlige strafferetlige domme om IPR-kriminalitet. Det kan dog ikke fuldstændig garanteres, at domssamlingen er komplet.

Domssamlingen indeholder links til selve dommene i anonymiseret form. For så vidt angår trykte domme er der i nogle tilfælde indsat en henvisning til den trykte dom i stedet for et link til selve dommen i anonymiseret form. I nogle tilfælde er der endvidere link til et kort resumé af dommene.

Domssamlingen findes i et Excel-ark, som samtidig indeholder en oversigt over en række vigtige elementer i dommene, herunder krænkelsens art og den udmålte straf mm. Dermed er det i et vist omfang muligt at lave søgninger i domsoversigten - fx efter rettighedstyper.

Domssamlingen indeholder derudover henvisninger til nyere videnskabelige artikler om den strafferetlige retspraksis indenfor IPR-kriminalitet. Denne oversigt findes i et selvstændigt faneblad i Excel-arket.

 


FAQ

Er du i tvivl om, hvad du må og ikke må?

Find svar på dine spørgsmål her

Cases

Hvad er konsekvenserne af at handle med kopivarer?

Læs eksempler på tidligere sager her