Jeg har købt et ur på en dansk internetauktion. Det viser sig nu, at det er en piratkopi. Hvilke muligheder har jeg for at klage over det og få mine penge tilbage?

Dit køb på en dansk internetauktion er som udgangspunkt altid et forbrugerkøb. Det betyder, at du altid har 14 dages fortrydelsesret, fra du modtager varen, og at du har ret til returnere varen uden nogen begrundelse. Læs mere om fortrydelsesret på internetauktioner her.
Hvis du først senere opdager, at varen er en kopi, kan du ikke længere fortryde købet. Købet er i stedet omfattet af købelovens regler, og du har derfor 2 års reklamationsret.

Når du handler på en internetauktion, er det særlig vigtigt for dig at vide, om du handler med en erhvervsdrivende eller en privatperson, da dine klagemuligheder afhænger af det. Der er nemlig forskel på, hvem du skal klage til, hvem du skal returnere varen til, og om du kan klage til et ankenævn. Det afhænger bl.a. af, om internetfirmaet har solgt varen i eget navn og derfor står som sælger, eller om sælgeren er en privatperson, og internetfirmaets rolle blot har været at formidle handlen. Læs mere om internetauktioner her.
Se i øvrigt vejledningen "Hvad kan du gøre, hvis du har købt en piratkopieret vare?" her på hjemmesiden.

FAQ

Er du i tvivl om, hvad du må og ikke må?

Find svar på dine spørgsmål her

Cases

Hvad er konsekvenserne af at handle med kopivarer?

Læs eksempler på tidligere sager her